You are currently viewing Året der gik og vi ser frem til 2022

Året der gik og vi ser frem til 2022

Så nærmer vi årets afslutning, og vi her i Opfinderskolen ser tilbage på året 2021 der er gået. 

Det har på mange måder været et skønt år med en masse fantastiske aktiviteter, men vi har også, som så mange andre, været præget af nedlukning og restrektioner. 

2021 startede med et af de største og vildeste aktiviteter vi har lavet i Opfinderskolens historie, nemlig deltagelse i Forskningens døgn. 

Det startede allerede med forberedelse i januar måned 2021, hvor vi gik igang med at tænke idéer, holde møde med Visit Lyngby og firmaet Haldor Topsøe. 

Efter en måneds idéudvikling fandt vi frem til at lave en Opfinderpose, med indhold til at vi sammen hver for sig kunne bygge og opfinde 4 forskellige aktiviteter og opfindelser. 

Opfinderposen - Forskningens Døgn 2021

Vi gav med støtte fra lokale virksomheder, Visit Lyngby og Haldor Topsøe, muligheden for at over 200 børn/familier gratis kunne få fingrene i denne Opfinderpose, og via Facebook Live events over en weekend i starten af april 2021, kunne skabe sjove oplevelser sammen hver for sig. 

Det var en KÆMPE succes, og vi får stadigvæk her i december måned fortsat beskeder fra familier, der skriver at deres børn stadigvæk leger med deres opfindelser. 

Så 1000 tak til alle der deltog og som bakkede op om vores tiltag og aktiviteter ifm. Forskningens Døgn. 

Sommeraktiviteter og en mobil sø

Selv om foråret startede med nedlukning og restrektioner, så kunne vi heldigvis gennemføre forskellige sommeraktiviteter, til stor glæde for en masse børn og barnlige sjæle. 

Èn af de store aktiviteter vi havde i slutningen af sommeren var en stand på årets store lokale event, nemlig Liv i Lyngby 2021. 

Liv i Lyngby 2021

Her stillede vi op med en mobil sø, 500 mælkekartonner, flag, limpistol og en masse andet til at skabe sjove og kreative mælkekartonbåde. 

På denne solrige og skønne lørdag fik vi mulighed for at møde 100-vis af børn og familier, der med stor glæde og entusiasme skabte mælkekartonbåde, og afprøvede dem med motor i vores mobile sø med en rygende vulkan. 

Endnu engang fik vi sponsorat fra Johannes Fog

Vi blev rigtig glade og stolte over, at vi igen i år kunne modtage 20.000 kroner i sponsorat fra Johannes Fog Fonden. 

Denne type sponsorat gør en kæmpe forskel for vores Opfinderskole, som på mange måder bliver drevet via frivillig hjælp, så vi kan glæde så mange børn og familier så muligt. 

Så STOR tak til Johannes Fog for at tro på vores projekter og aktiviteter, og for at ville støtte os endnu et år. 

Det kan du se frem til i 2022

Selv om der her mod slutningen af 2021 fortsat er Corona restrektioner og nedlukninger, så ser vi positivt mod 2022, her i Opfinderskolen. 

Vi arbejder på nye temaer der kan skabe endnu mere glæde og aktiviteter rundt om i Danmark, i virksomheder og til offentlige institutioner i 2022. 

Vi har bl.a. skabt et nyt & spændende robottema som du kan opleve i 2022, vi arbejder med 3D printere, og arbejder på sommerferie aktiviteter i 2022. 

Èn anden stor aktivitet vi arbejder på (og krydser fingre for kan lykkes, hvis ikke Corona spænder ben) er, at vi kan komme rundt i landet igennem sommeren med vores temaer, til bl.a. camping pladser, festivaller og andre events. 

Og så er vi forhåbentlig at finde på både Forskningens Døgn og Liv i Lyngby igen i 2022, så hold øje med siden her, hvor vi løbende skriver om alle vores aktiviteter. 

Tusind tak til alle jer der har fulgt med, bakker op og hepper på os, det betyder alverden for vores lille kreative hjørne af landet. 

Rigtig glædelig jul og Godt Nytår. 

Skriv et svar