Byg din egen Robot med Opfinderskolen!
Kom forbi vores Opfinderskole-pavillon, hvor vi bygger små robotter og tester dem i vores store mobile månelandskab.
HVORNÅR: Lørdag 22/4/2023 kl.11:00-15:00
HVOR: Kgs. Lyngby – Foran Lyngby Torv, 2800 Kgs. Lyngby
HVEM: 0.-6. klassetrin ca., med følge af voksen
Gratis adgang. Kræver ikke tilmelding.
Vi har en masse forskellige materialer med, herunder hjul, små el-motorer og fjernstyringer til test, så børn & forældre kan designe & skabe en masse sjove robotter!
Når robotten er klar til test, kan den afprøves i det store månelandskab, som også vil indeholde en spændende månebase. Vi sætter arbejdsborde op fyldt med materialer, limpistoler og så videre, og vores medhjælpere fra Opfinderskolen sørger for at guide og svare på spørgsmål.
Vi snakker om, hvad robotter er, hvad de kan, og hvor de vinder frem i samfundet – fx i hjemmet med robotstøvsugere og robot-plæneklippere, men også i landbrug, industri & selvkørende biler.
Arrangementet foregår udendørs i pavilloner – så tjek vejrudsigten og husk varmt (nok) tøj!
”Byg din egen Robot med Opfinderskolen” indgår i det samlede program for hele Forskningens Døgn i Kgs. Lyngby.
Se programmet for Forskermarkedspladsen her: “Forskermarkedsplads for børn og voksne – Forskningens Døgn i Kgs. Lyngby – Visit Lyngby“
Og se det samlede program for hele ugen : “Videnskabsfestival for børn og voksne – Forskningens Døgn i Kgs. Lyngby”
