Kæmpe stort tak til alle de mange seje og nysgerrige børn, som deltog i vores 2 dages workshops “SommerSjov med Opfinderskolen 2025”
-Naturvidenskab i børnehøjde.
Det var helt forrygende dage!
Dag 1. med “SommerSjov med Solenergi“ – hvor vi lavede en masse forsøg med solceller, soldrevne insekter og soldrevne motorer. Vi Byggede en masse soldrevne både. Og undersøgte nysgerrigt omkring solens energi.
Dag 2. med “SommerSjov med Robotter” – hvor vi snakkede om hvad robotter er, hvad de kan, og hvor de vinder frem i samfundet – fx i hjemmet med robotstøvsugere og robot-plæneklippere, men også i landbrug, industri & selvkørende biler.
Og vi byggede en masse super seje & sjove fjernstyrede robotter, og testkørte dem i måne-landskabet og på forhindringsbanen.
Alt imens vores store fjernstyrede Robot-Mascot Arthur havde travlt med at dele kiks ud.
Vi fik også sendt 10 kasser flødeboller ud i kredsløb, med den kraftige soldrevne flødebolle kanon 🙂 Det var virkelig sjovt.
Flere af børnene har fundet hinanden over dagene og skabt nye venskaber og fællesskaber, med legeaftaler i kalenderen over sommeren.
Det er SÅ skønt! – noget vi er virkelig glade for. At kunne hjælpe med at skabe rammerne for, i vores Opfinderskole for børn.
Alt-i-Alt har det været Mega Fedt, sjovt, lærerigt & hyggeligt, til de udsolgte workshops!
Stort tak til ‘Lyngby-Taarbæk Kommunes Sommerferieaktiviteter 2025’ for at have os med på programmet igen i år.
Se de samlede Lyngby-Taarbæk Sommerferieaktiviteter 2025 her -et virkelig spændende og bredt program:
https://www.ltk.dk/oplevelser-og-fritid/for-boern-og-unge/aktive-boern-og-unge/sommerferieaktiviteter
Så tusind tak for denne gang, og vi ses forhåbentlig snart igen til nye opfindelser, – hold øje med siden her.