You are currently viewing Tak for en super sjov dag ved Havets Folkemøde 2026

Tak for en super sjov dag ved Havets Folkemøde 2026

TUSIND TAK til alle der besøgte vores DropIn Workshop til Havets Folkemøde 2026 i Solrød!

 

Det var en helt fantastisk dag ved vandkanten, hvor vi – i børnehøjde – legede med vand, både, teknik og opfindelser.

Der blev bygget et hav af sjove, flotte & kreative både, som efterfølgende blev søsat og testet i vores mobile hav.

Og der blev virkelig bygget med stor koncentration, fantasi og kreativitet, når små idéer skulle forvandles til både, der rent faktisk kunne sejle.

Det var en kæmpe fornøjelse at se så meget kreativitet, fordybelse & leg hos de mange børn og familier, som kiggede forbi vores workshop i løbet af dagen.

Havets Folkemøde samlede mere end 2.000 børn og voksne ved Strandens Hus i Solrød til en dag fyldt med aktiviteter, oplevelser, debat og masser af fokus på havet og livet under overfladen.

Vi elsker at kunne kombinere sjove aktiviteter for børn med teknik, naturvidenskab og opfindelser – og samtidig vise, hvordan ganske simple materialer kan blive til sjove og kreative konstruktioner.

Så TUSIND TAK for denne gang! 

-Og stort tak til arrangørerne for at booke os ind til dette flotte arrangement.

Vi håber, vi ses snart igen til nye opfindelser – så hold øje med siden her 🙂

Her lidt stemning fra dagen: