Tusind tak til Museum Østjylland i Randers for at invitere os igen igen, til at bygge en masse sjove & kreative fjernstyrede Mini-Ellerter sammen med alle børnene 🙂
Det var en stor fornøjelse at kunne bidrage over 2 dage, med kreative DropIn workshops.
Vores Workshops var i forbindelse med den virkelig spændende 40 års Jubilæums udstilling, omkring det Dansk udviklede og Dansk producerede El-køretøj ‘Ellerten’ fra 1980’ere.
– Et praktisk og fremsynet EL-køretøj, som i den grad var forud for sin tid.
Der var fuld fart på begge dage, med et hav af glade, nysgerrige børn og forældre, og der blev bygget hundredevis af kreative, sjove fjernstyrede El-køretøjer, som derefter blev testet på vores store forhindringsbane.
En stor fornøjelse at opleve børnene grine, lege sammen, inspirere hinanden og fordybe sig, over dagene.
Også tak til DR P4 som kiggede forbi, til en Live-radio raportage omkring aktiviteterne, og til en snak omkring vores Opfinderskole for børn. – Og vores mission om at skabe mere kreativitet, sjov & fællesskab for børn.
Så stor tak for denne gang, og på gensyn en anden gang.
